Jordskredssejr til venstrefløjen – en liten analys

Jag har tidigare skrivit om vänsterns stora valseger på Grönland och här kommer en intervju med en företrädare för partiet och en lite djupare analys av vad segern handlar om än vad jag kunde prestera.

Jordskredssejr til venstrefløjen

Det grønlandske landstingsvalg gav en jordskredssejr til det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA). Alle andre partier gik tilbage, mens IA fordoblede sit mandattal fra 7 til 14.

Lederen af IA, Kuupik Kleist, som blev valgets topscorer, har på forhånd afskrevet det socialdemokratiske Siumut som regeringspartner. Samtidig har han givet udtryk for et ønske om et bredt samarbejde. Det åbner mulighed for et usædvanligt samarbejde mellem venstrefløjen og enten det liberale Demokraterne (3 mandater), og/eller det konservative Atassut (4 mandater).

Det afgående regeringsparti Siumut har været præget af interne uenigheder og korruptionsskandaler, men begrænsede sin tilbagegang til et enkelt mandat (fra 10 til 9 mandater). Regeringsforhandlinger er brolagt med store problemer. Demokraterne er kendt som et dansk-orienteret parti, og Attasut som taler gerne for mere privatisering.

I Danmark kommer lykønskningerne til IA fra både venstre og højre.

»Den fantastiske sneskredssejr til IA giver håb om forandring. Den store opbakning fra vælgerne i Grønland til IA giver gode muligheder for at Grønland kan gå ind i det nye selvstyre med ikke bare et nyt landsstyre, men også en ny politik,« siger Enhedslistens Line Barfod og fortsætter:

»Vi håber at det vil lykkes for IA at få gjort noget ved den store ulighed og fattigdom i Grønland. Og vi håber at valget også er udtryk for at kvinderne i Grønland fremover i endnu større grad vil sætte deres præg på det politiske liv.«

Mere overraskende lyder det fra Søren Espersen, Dansk Folkeparti:
»Kuupik Kleist vil blive en glimrende leder for Grønland, som vil kunne føre sit land ind i den nye selvstyre-epoke på bedste vis. Han er en på alle måder dygtig politiker, en pragmatisk resultatpolitiker med personlig integritet, som ikke er hæmmet af ideologi, og som der står respekt om såvel i Grønland som i Danmark.«

Hovedproblemet er uligheden
IA har gjort bekæmpelse af fattigdom og den stigende ulighed til den absolutte hovedprioritet. Partiet har dog droppet et tidligere krav om et progressivt skattesystem, og argumenterede i valgkampen for at man i stedet ved hjælp af »reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser (skal) søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Blandt de nyvalgte parlamentarikere fra IA er mange unge og mange kvinder (8 ud af 14). En af dem er Juliane Henningsen, som også er valgt til det danske folketing. Det vil hun fortsat være, da IA ikke forbyder dobbeltmandater. Selv mener hun ikke, der bliver noget problem med at varetage begge opgaver.

Socialistisk Information spurgte hende, hvad der bliver den vigtigste opgave for IA.

»At gøre op med politikerleden og få et stabilt lederskab,« svarer hun. »Der har alt for mange dag til dag-beslutninger, hvor befolkningen ikke har været inddraget.«

Hvilke konkrete initiativer vil IA tage for eksempel i den økonomiske politik?

»Vi har tidligere krævet indførelse af progressiv beskatning, men kunne ikke samle flertal for det, så vi vil prøve at gå nye veje for at finde måder til at lette især børnefamiliernes vilkår. Lige nu er vi i forhandlinger, så det er ikke til at vide, hvad vi kan komme igennem med. Et af de krav, vi arbejder med, er en skolemadsordning, så vi i det mindste sikrer alle børn et gratis måltid, i et samarbejde med kommunerne.«

Hvordan kan den sociale ulighed blive mindre, hvis ikke der kan indføres progressiv beskatning?

»For eksempel ved at hæve bundfradraget for børnefamilier. Vi skal også kigge på boligpolitikken. I de senere år har boligpolitikken været til gavn for de rige. Sidste år indførte man en såkaldt markedspris ved salg af lejeboliger, hvor man tidligere fastsatte prisen efter en teknisk vurdering. Det skal ikke kun være de rige, som har råd til at købe en lejlghed.«

Ny optimisme
Juliane Henningsen ser IA’s valgsejr som udtryk for et stort ønske om forandring i det grønlandske samfund, og en tro på en ny periode med selvstyre for Grønland (se boks).

»Det så ikke godt ud med de mange skandaler og mange udskiftninger i toppen af grønlandsk politik. Men der var et stort ønske om forandring, og der har været store debatter og demonstrationer. Så der er store muligheder for, at IA kan gennemføre sin politik.

Demonstrationer?
»Demonstrationer i Nuuk blandt de unge: De har krævet valg nu og et nyt landsstyre. Det har været private initiativtagere, men IA-Ungdom har været meget aktiv og var medarrangør af en af demonstrationerne, som krævede valg nu og et nyt landsstyre.«

Hvor store har demonstrationerne været?
»Ikke så store, men der er gang i den blandt folk, og vi har mærket ønsket om forandring.

Dialog med folkelige organisationer
Hvilke bevægelser er der i Grønland?
»Der er kommet forskellige foreninger, blandt andet interesseorganisationer for at skabe bedre børnevilkår. Det er et signal om, at det ikke kun er politikerne som skal skabe forandringer. Vi vil samarbejde med disse foreninger og få en ny regeringskoalition til at gå i dialog med dem. De ved allerbedst, hvor problemerne er inden for deres fagområder.«

Hvordan er jeres forholdet til fagbevægelsen SIK?
»Det er ingen hemmelighed, at formanden for SIK er medlem af Siumut, men vi har god kontakt til SIK og agter at have en dialog med dem om arbejdstagernes forhold. Det har altid været vigtigt for IA at være i dialog med organisationerne, også da vi var i opposition.«

Uden Siumut
Formanden for IA, Kuupik Kleist, har udelukket en landsstyre-koalition mellem IA og Siumut. Hvorfor?
»Man må tage befolkningens budskab til efterretning. Derfor stemte de på IA. En reel forandring vil kræve, at partierne går udenom Siumut, som har været der i lang tid uden at gøre noget ved problemerne. Partiet er ikke stået frem som et seriøst bud, men har serveret en masse useriøst valgflæsk, for eksempel et helt urealistisk forslag om indenrigsflyvning for 200 kroner. Vi skal også samarbejde med Siumut på nogle områder, men valget har vist meget klart, at der er brug for nye kræfter, og på vores hovedbestyrelsesmøde efter valget var der 100 procent tilslutning til den linje.«

Men hvordan kan IA samarbejde med Demokraterne eller Atassut, som politisk ligger meget langt fra IA?
»Man kan godt sige at der er store forskelle, men så må man tage den derfra. Jeg tror at det kan lade sig gøre,« siger Juliane Henningsen.

Når Grønland får hjemmestyret fra 21. juni i år, vil de første områder, som Grønland skal overtage fra den danske stat, blive råstofområdet og udlændingeområdet, forudser hun. Det første, fordi det forventes at give store indtægter, og udlændingeområdet, så det bliver muligt at administrere udefra kommende arbejdskraft, som forventes at komme med storindustrien til Grønland i de næste par år for at udvinde råstoffer. For at få kontrol med råstofudvindingen, skal Grønland opkøbe den danske stats aktier i Nuunaoil.

Læs mere på INUIT ATAQATIGIITs hjemmeside

Fakta:
Målet for INUIT ATAQATIGIIT er selvstændighed for Grønland. Partiets vedtægter slår fast, at samfundet skal forvaltes politisk selvstændigt med grundlag i økonomisk fælleseje. »Vi skal sikre ledelsesmæssig medindflydelse og medansvar på erhvervs- og produktionsenheder i alle de dele af erhvervslivet, der ejes af staten, hjemmestyret og private med det mål at være i stand til at skabe et økonomisk selvstændigt land. I enhver virksomhed skal grundlaget være medindflydelse og medansvar. Herigennem skal det sikres, at værdier skabt i samfundet kommer hele samfundet til gode.«

IA startede som egentlig partiorganisation i 1978 i Grønland.
Partiet har i flere perioder været del af en koalitionsregering med det socialdemokratiske Siumut. Bortset fra et enkelt valg er det kun gået fremad for IA ved hvert eneste valg.

Vælgeropbakning til IA
(procent af stemmerne ved landstingsvalg)
1979: 4,4
1983: 10,6
1984: 12,1
1987: 15,3
1991: 19,4
1995: 20,3
1999: 22,1
2002: 25,6
2005: 22,4
2009: 43,7

Selvstyre
Den 21. juni får grønlænderne selvstyre. Aftalen fastslår først og fremmest, at rettighederne til og indtægterne fra den grønlandske undergrund tilhører grønlænderne. Indtægterne herfra skal gøre det muligt for grønlænderne at frigøre sig fra Danmark.

Selvstyreaftalen indebærer, at det årlige bloktilskud fra Danmark på cirka 3,2 mia. kr. bliver nedtrappet, i takt med at grønlænderne for alvor begynder at tjene penge på råstofferne.

Aftalen lægger også op til, at grønlænderne med udvidet selvstyre kan overtage over 30 sagsområder fra Danmark, således at de selv skal stå for bl.a. politi og anklagemyndighed samt finanstilsyn og grænsekontrol.

Dertil kommer, at Grønland ifølge aftalen får en mere aktiv udenrigspolitisk rolle (men ikke selvbestemmelse), og at Grønland har krav på at blive hørt, hvis den danske regering fremsætter lovforslag, der på den ene eller anden måde kan komme
til at påvirke grønlænderne.

Åge Skovrind

Artikeln ursprungligen från Socialistisk Information.

Intressant?
Borgarmedia: Politiken1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, AG, DN, EB1, 2, SVD,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , ,

Advertisements