Island: Knebent flertal for ansøgning om medlemskab

»En sort dag i Island, da det islandske parlament med knebent flertal stemte for et forslag, som giver regeringen mandat til at ansøge om medlemskab i EU,« siger Hjörtur J Guðmundson fra Heimssýn, nej-bevægelsen i Island.

Afstemningen den 16. juli var meget lige, og spørgsmålet var blevet diskuteret intensivt i flere dage i det islandske parlament, Altinget. På den ene side stod det største regeringsparti, Socialdemokraterne, som længe har været positive overfor over for et medlemskab. På den anden stod det parti, som har domineret islandsk politik i årtier, det konservative Selvstændighedsparti.

Begge partierne havde fremlagt forslag til afstemning. Socialdemokraternes vedtagne forslag er, at Island indleder forhandlinger om medlemskab, og at islændingene, når det str klart hvilken aftale Island får, afholder en folkeafstemning om medlemskab.

Selvstændighedspartiets forslag var, at islændingene skulle holde folkeafstemning to gange. Først om hvorvidt medlemsforhandlinger overhovedet skulle indledes, og – i tilfælde af et flertal for dette – i anden omgang om medlemskab, når forhandlingerne er afsluttede.

Stemte ja for at redde regeringskoalitionen
Selvstændighedspartiets forslag blev nedstemt med 32 stemmer mod 30, 1 undlod.
Socialdemokraternes forslag blev stemt igennem med 33 stemmer mod 28, 2 undlod.
Der stod meget på spil i afstemningen. Islandske aviser spekulerede i et sammenbrud for regeringen i tilfælde af et ej. Anledningen var, at Socialdemokraterne og Venstrepartiet De Grønne, som sammen danner regering, er uenige om EU.

Fem parlamentsmedlemmer fra Venstrepartiet De Grønne stemte mod forslaget om en ansøgning om EU-medlemskab. En af dem var landbrugs- og fiskeriminister Jón Bjárnason. Otte af partiets parlamentsmedlemmer stemte for, og en undlod. Syv af disse er trods dette modstandere af medlemskab, men stemte ja for at redde regeringskoalitionen med Socialdemokraterne. Flere af dem kom med mundtlige stemmeforklaringer inden omafstemningen og gav udtryk for en stærk modstand mod EU.

Tidligst i 2012
Desuden udtalte partilederen for Venstrepartiet De Grønne, finansminister Steingrimur Sigfusson, til islandske medier, at hans parti forbeholder sig ret til når som helst at stoppe tilslutningsforhandlingerne, hvis man vurderer, at EU ikke er indstillet på at imødekomme de islandske krav. Venstrepartiet De Grønne har også i kompromisset inden for regeringskoalitionen forbeholdt sig ret til at modsætte sig en færdigforhandlet medlemsaftale.

Islands EU-ansøgning skal snarest sendes til Bruxelles, ifølge statsminister Johanna Sigurðardottir skal den være på plads en 27. juli, når EU’s udenrigsministre mødes i Bruxelles. Hun håber, at EU-topmødet i Bruxelles i december skal tage beslutning om at indlede forhandlinger, som kan ske i starten af næste år.
Efter forhandlingerne, som tager mindst et år, og efter folkeafstemningen, skal aftalen ratificeres af samtlige EU-landes parlamenter, og desuden af Islands alting og EU-Parlamentet. Alene den proces kan tage et år. I så fald kan Island blive medlem tidligst 2012 (EU’s udvidelseskommissær Olli Rehn har i et interview sagt, at Island kunne blive medlem i EU allerede i 2011).

Nu bliver det op til Sverige, som har formandskabet i EU, at behandle Islands ansøgning.
»Jeg hilser det velkomment, at det islandske Alting nu har besluttet sig for at ansøge om EU-medlemskab. Ansøgningen vil blive behandlet i henhold til EU’s etablerede procedurer, siger statsminister Fredrik Reinfeldt i en skriftlig kommentar.

Island må præcis som alle andre ansøgerlande, ensidigt og uden undtagelser, leve op til EU’s krav. Men eftersom landet er med i det økonomiske samarbejde EØS, er hovedparten af landets lovgivning allerede i overensstemmelse med EU.

Fiskeriet er afgørende
Af de 35 politikområder, som hvert ansøgerland skal forhandle om, er Island i praksis allerede klar med de 22, ifølge den islandske udenrigsminister, socialdemokraten Ossur Skarphedinsson.

»Men nogle svære områder står tilbage, først og fremmest fiskeri- og landbrugspolitikken,« siger han.
EU har en overstatslig fiskeripolitik. EU-landene har en fiskerizone, som strækker 200 sømil fra kysten ud i Nordsøen og Atlanten. Den zone er åben for alle medlemslandes fiskere, med undtagelse af 12 sømil nærmest kysten, som er reserveret landets egne fiskere. I fiskeripoitikken indgår, at EU bestemmer kvoten for mængden af fisk, som må fanges, spørgsmål om kvalitet og priserl, samt økonomisk støtte til at nedbringe fiskerflåden.

Den fælles fiskeripolitik omfatter også, at EU indgår aftale med forskellige u-lande. Man betaler for at få lov at fiske ud for Afrika og i Stillehavet. Det bidrager til affiskningen og udkonkurrerer lokale fiskere. Mange af bådflygtninge, som kommer fra Afrika, er tidligere fiskere.

I Island er der en stærk modstand mod, at EU skal overtage kontrollen med landets rige fiskeressourcer. Næsten 30 procent af al Islands eksport er fisk. Det gav sidste år over 10 milliarder (danske) kroner i udenlandsk valuta. Mange frygter, at EU’s fælles politik på området vil sabotere det livsvigtige fiskerierhverv.

»Vi vil ikke længere være herrer over, hvordan vi lovgiver over fiskeindustrien. Det er det afgørende punkt for os. Og vi ser ganske enkelt ikke noget behov for en medlemsansøgning, når vi ved, hvad resultatet vil blive,« siger Sigurdur Sverrisson fra arbejdsgiverorganisationen Federation of Icelandic Fishel Vessel Owners.

Halvdelen imod
EU er et følelsesladet spørgsmål i Island med 320.000 indbyggere. Så sent som i 1944 blev Island en selvstændig republik, efter tidligere at have været i union med Danmark. De selvstændige islændinge ar altid været meget skeptiske over for EU. Folket sætter pris på sin selvstændighed, og ikke mindst vil man selv bestemme over den livsvigtige fiskeri- og landbrugspolitik.

Men efter at finanskrisen hærgede som en tornado på øen, den islandske krone kollapsede, de store banker gik ned, og inflationen røg i vejret, begyndte der at blæse mere EU-venlige vinde. Men på det seneste er de igen løjet af.

Michael Emmerson, politisk analytiker på Centre for European Policy Studies i Bruxelles, advarer imod at tro, at en islandsk indtræden i EU allerede er afgjort.

»Det er endnu usikkert, om visse spørgsmål såsom fiskeriet vil blive vanskelige forhandlingsspørgsmål. Derefter må vi se, om det islandske folk fortsat bryder sig om forslaget. Et ja skal ikke tages for givet. Der vil komme spændinger,« siger han til BBC..

Ifølge den seneste islandske meningsmåling er halvdelen af befolkningen imod at blive medlem af EU.
»Heimssýns planer nu er ganske enkelt at gøre alt, hvad vi kan med al den hjælp, vi kan få, for at holde stillingen frem til folkeafstemningen, når den kommer – hvis den kommer, siger Hjörtur J. Guðmundson.

Gösta Torstensson er redaktør af Kritiska EU-fakta, som udgives af den svenske Folkebevægelse Nej til EU.

Sådan stemte partierne i Altinget:
Socialdemoraterne: Ja 20, Nej 0, Undlader 0
Selvstændighedspartiet (konservative/liberale): Ja 1, Nej 14, Undlader 1
Venstrepartiet De Grønne (socialister/grønne): Ja 8, Nej 5, Undlader 1
Fremskridtspartiet (midten/bønder): Ja 3, Nej 6, Undlader 0
Borgerbevægelsen: Ja 1, Nej 3, Undlader 0
I alt: Ja 33, Nej 28, Undlader 2

Ursprungligen publicerad på Socialistisk Information.

Intressant?
Borgarmedia: DB1, 2, VG1, 2, 3, 4, Politiken, SVD, DN, Information, EB1, 2, 3,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , ,

Advertisements