Nej til atomkraft og ja til ægte klimaløsninger

Fukushima-ulykken er et hårdt slag for den globale atomkraft-offensiv, men der kræves folkelige mobiliseringer og et opgør med den kapitalistiske vækst for at lægge det radioaktive monster i graven.

Fukushima-ulykken er en tragedie, som kun lige er begyndt. Men magtfulde kræfter vil ikke lade den blive en gravsten for atomkraften. De har haft travlt med at nedtone og bortforklare. De vil gøre ulykken til et resultat af specielle japanske geologiske forhold, ligesom de gjorde Tjernobyl til et resultat af særligt dårlig sovjetisk teknologi. Men faren for ulykker findes ikke kun i Japan. Atomkraften er en grundlæggende farlig teknologi:

– Selve driften, som kan forstyrres af jordskælv, men også af uforudsete tekniske og menneskelige fejl og af terroranslag. Vi har haft det tæt på med bl.a. det svenske atomkraftværk i Forsmark ved Stockholm, som i 2006 nærmere sig en nedsmeltning – på grund af strømsvigt, som altså ikke kun opstår som følge af tsunamier. Antallet af fejl stiger med et atomkraftværks alder, og profithensyn tilsiger at lade reaktorerne køre længst muligt.
– Brændselskæden, som er radioaktiv og giftig lige fra uranminerne og deres bjerge af affald til oparbejdningsanlæggene og nedrivningen af gamle kraftværker.
– Affaldet, som er højradioaktivt i mange tusinde år, og som man stadig ikke har fundet ud af at lagre sikkert.

Den voksende erkendelse af, at verden nærmer sig en klimakatastrofe, som i høj grad skyldes CO2’en fra kul, olie og naturgas, havde ellers i de seneste år fået atomkraftlobbyen til at vejre morgenluft.

EU understøtter atomindustrien med milliarder af euro, især gennem EURATOM, som også Danmark er med i via EU. De europæiske arbejdsgivere i Business Europe slår i et vækstmanifest, ”Go for growth!”, til lyd for mere atomkraft sammen med vedvarende energi og CO2-lagring.

Og den danske regering er faktisk udtrykkeligt med på atomkraftvognen. I sin ”Energistrategi 2050” understreger regeringen nemlig, at Danmark fortsat vil importere strøm produceret på atomkraftværker i vores nabolande. Der skal bare ikke laves atomkraft på dansk jord, især fordi det er svært at finde egnede placeringer, og fordi der er ”begrænset dansk vækstpotentiale i teknologien”.

Atomkraften er tillokkende for alle dem, der ikke vil ændre på den energifråsende kapitalisme, men blot skifte én teknologi ud med en anden. Men atomkraft er på ingen måde svaret på den fremadskridende klimaødelæggelse.

For det første er atomkraften aldeles ikke CO2-neutral. Hvis man husker at tage alle led i produktionskæden med, udleder den mere CO2 per kilowatttime end f.eks. vindmøller og gasdrevne kraftvarmeværker.
For det andet spærrer atomkraftsatsninger for vedvarende energi-løsninger, fordi atomkraften:
– er meget dyr – faktisk en af de metoder, der giver mindst CO2-reduktion for pengene
– mindsker den økonomiske tilskyndelse til at begrænse energiforbruget
– passer dårligt sammen med vind og sol (langsomt regulerbar).

For at kunne skifte fossile brændsler og atomkraft ud med vedvarende energi må energiforbruget reduceres voldsomt i det næste par årtier. Men at reducere energiforbruget så meget kræver mere end effektivisering. I vores del af verden kommer man ikke uden om, at den materielle produktion og transporten ikke kan vokse i det uendelige, men må reduceres. Det kan udmærket forenes med voksende livskvalitet for den brede befolkning, men kun hvis vi begynder at omfordele rigdommen, forkorte arbejdstiden og tage demokratiske beslutninger om, hvad der skal produceres.

Det vil kapitalen og dens politiske repræsentanter ikke høre tale om. For de borgerlige partier og desværre også langt ind i Socialdemokraterne og SF er den kapitalistiske markedsøkonomi ukrænkelig. I denne økonomi råder de enkelte virksomheders – herunder atomkraftindustriens – profitjagt og konkurrencen om at producere og afsætte mest muligt. Derfor vil man ikke lægge bånd på den materielle vækst og satser i stedet på ”teknologiske fix” som atomkraft, lagring af CO2 i undergrunden og storstilet afbrænding af biomasse.

Konsekvensen er, at der blokeres for ægte løsninger på klimakrisen og samtidig lægges nye tikkende bomber under fremtidens miljø.

I Tyskland er en folkelig bevægelse mod transport af atomaffald blomstret op igen siden sidste efterår. Sidste lørdag var i alt 250.000 tyskere på gaden mod a-kraften! Dette pres nedefra er baggrunden for, at den ellers atomkraftvenlige Merkel-regering efter Fukushima har måttet foretage en kovending og brat stoppe de syv ældste tyske atomkraftværker.

Vi skal ikke vælge mellem pest og kolera – mellem kul og uran. Kampen for en beboelig klode starter med at sige ja til ægte klimaløsninger og nej til atomkraft – også den, som regeringen med el-importen smugler ind ad bagdøren.

SAP’s forretningsudvalg, 1. april 2011

Intressant?
I media: DN1, 2, 3, 4,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , ,

Advertisements