For frihed på internettet – bekæmp ACTA

I januar for et år siden lød startskuddet for »det arabiske forår«, der sendte chokbølger gennem de mellemøstlige og nordafrikanske diktaturer. I løbet af januar dette år er grunden lagt for endnu et oprør – blot denne gang centreret om internettet som en global demokratisk arena og rettet imod lovkomplekser, der ikke har tilpasset sig den teknologiske udvikling og som krampagtigt prøver at opretholde fortidens produktionsforhold.

Onsdag den 18. januar 2012 gik det globale og brugerstyrede internetleksikon Wikipedia i sort. Aktionen var del af en større protest imod lovforslaget »Stop Online Piracy Act« (SOPA), der skulle behandles af den amerikanske kongres. De uventet store protester fejede sensationelt lovforslaget af banen, så det blev midlertidigt skrinlagt.

En uge senere skulle 22 EU-regeringer underskrive en tilsvarende aftale, kaldet ACTA (Anti-Counterfeiting Trademark Agreement), men heller ikke i Europa havde lovgiverne forudset graden af modstand. Mens ACTA blev underskrevet, demonstrerede 10.000 mennesker i Polen mod aftalen, og i Sverige var der den følgende weekend protester i hele landet. I Danmark blev flere ACTA-venlige hjemmesider hacket og på få døgn meldte flere tusinde sig via Facebook til en varslet demonstration den 25. februar i København.

Hvor det »arabiske forår« var rettet imod reaktionære regimer med fødderne solidt plantet i fortiden, går kritikken af ACTA og SOPA på meget af det samme – konkret i form af fortidige måder at håndhæve ophavsret, imod begrænsninger af internettet som global offentlighed samt imod at lade private virksomheder agere politi over for internetbrugere. Det er den sidste pointe, der har vakt mest anstød, fordi det dels rykker ansvaret for at bekæmpe ulovlig fildeling over på internetudbydere og internettjenester, dels lader det være op til rettighedshavers og tjenestens egen vurdering, om der foregår noget ulovligt.

Ved at føje sig for rettighedshavernes kamp imod pirater vil ACTA dermed i praksis legalisere censur og masse-mistænkeliggørelse af almindelige internetbrugere. For internetudbyderne betyder det behov for ressourcer til at gennemføre kontrol og overvågning samt risiko for erstatningskrav og bøder, dvs. i begge tilfælde merudgifter, der vil blive overført til forbrugerne. For internetbrugerne betyder det en langt dårlige retsstilling, idet f.eks. lukning af en hjemmeside ikke kræver en domstolsvurdering, men kun et skøn fra enten rettighedshaver eller teleudbyder.

ACTA kræver, at de underskrivende lande selv sørger for, at enhver, der på nogen måde hjælper til kopiering, kan retsforfølges selv. Og at både udbyder og bruger kan blive lukket ned for at stoppe problemet, mens sagen står på. Der er ingen sikringer eller f.eks. minimumskrav til, hvor meget man skal have gjort, specifikationer af tab etc. Selvom et enkelt land kan indvilge i den slags rettigheder, kan en rettighedshaver stadig kræve, at ”overtrædelsen stoppes” indtil sagen er afgjort.

ACTA handler altså grundlæggende om, hvad man må på sine maskiner, netværksprofiler o.l. Det handler om at give så meget magt som muligt, til dem der har en copyright, et patent eller trademark. Det åbner for enorme erstatningskrav, udlevering af personlige oplysninger samt blokeringer af sider på baggrund af mistanker.

Mens SOPA-nederlaget i USA af nogle er forsøgt afskrevet som »Silicon Valleys sejr over Hollywood«, viser den brede kritik af både SOPA og ACTA, at konflikten stikker langt dybere, men tildels også går på tværs af traditionelle konfliktlinjer. I Danmark er EU-parlamentarikerne fra S, SF og R modstandere af ACTA, mens regeringspartierne i Danmark er tilhængere.

I Dansk Journalistforbund førte næstformandens støtte til ACTA til en storm af protester fra medlemmerne, hvorefter han måtte trække i land og præcisere, at han kun havde udtalt sig som privatperson. Ligeledes har både Polen og Slovakiet trukket deres ACTA-godkendelse tilbage pga. kritikken, under henvisning til »behovet for mere debat«.

Udover det rent saglige indhold i traktaten er protesterne også rettet imod det lukkede forhandlingsforløb. Uagtet forskellige syn på ophavsret er det klart, at en EU-traktat med potentielt vidtrækkende konsekvenser for friheden på internettet fortjener langt større folkelig debat og ikke bare skal køres glat igennem EU-parlamentet.

Som revolutionære socialister skal vi klart give vor støtte til den nye protestbevægelse for frihed på internettet, og hilse den brede debat velkommen omkring love og regler for den nye digitale økonomi. Samtidig er det lige så klart, at vi ikke bare skal overlade modstanden til mere eller mindre klasseløse piratpartier og hacktivist-grupper som Anonymous.

Tværtimod er det vores opgave at koble den til kampen for demokrati og velfærd, både i Danmark, i EU og på globalt plan.

SAP’s forretningsudvalg, 11. februar 2012 

Intressant?
Bloggat: Röda Malmö, Kulturbloggen,
Borgarmedia: SVT1, 2, HD, SVD1, 2, 3, DN1, 2, 3, GP1, 2, 3,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , , , ,

Advertisements