Solidaritet med pakistanska socialister

Appel om solidaritet med pakistanske socialister

Siden august 2011 har Baba Jan, medlem af Labour Party Pakistan og leder af Progressive Youth Front (PYF), samt seks andre medlemmer af Labour Party i Gilgit Beltistan siddet fængslet. Fængslingerne skete i forbindelse med en demonstration mod politiets drab på en far og søn under en politisk demonstration, hvor de krævede kompensation til ofrene for Attaabad Lake katastrofen. Alt i alt blev 30 personer fængslet i forbindelse med demonstrationen, men alle på nær de syv politisk aktive er efterfølgende frigivet.

Baba Jan er en velkendt politisk aktivist i Hunzadalen. Han var den vigtigste leder af Pakistan Peoples Party’s ungdomsorganisation, før han trådte ind i Labour Party Pakistan i 2005. Han har tidligere siddet i bystyret i Hunza.

Baba Jan var førende i at gøre opmærksom på problemerne efter Atta Abad jordskredet, som afskar 25.000 mennesker fra omverdenen i fem måneder. Her præsterede han at bære diskussionen om kompensation til de pårørende op til et nationalt niveau, gennem demonstrationer og konferencer i Islamabad, Lahore og Karachi.

Efter en længere kamp for erstatning til ofrene for jordskælvet og oversvømmelserne lykkedes det at få regeringen til at betale en kompensation på 500.000 rupees til de dræbtes familier, og kompensation til de personer der mistede hus og hjem. De dræbtes familie modtog dog aldrig deres kompensation, hvilket resulterede i en større moddemonstration da premierministeren ankom til dalen i juni 2011.

Det var denne demonstration, der medførte at politiet skød og dræbte 2 personer, hvilket efterfølgende gav anledning til en ny demonstration, som dog udviklede sig voldsomt efter en hårdhændet politiindsats.

Et dusin person blev anholdt under selve demonstrationen, og yderligere et dusin blev opsporet og arresteret efterfølgende. Baba Jan selv valgte kort efter at gå under jorden, i første omgang for at skrive en politisk beretning om de forgangne dage, og derefter meldte han sig selv hos det lokale politi.

Siden da har han siddet fængslet, uden større opmærksomhed, indtil for kort tid siden, da det kom frem at han og de andre politiske fanger løbende var blevet udsat for totur, for at afsværge deres politiske tilhørssted, og give løfte om at stoppe politiske aktiviteter.

Det er blevet nægtet såvel venner og familie som menneskerettighedsorganisationer at få lov at besøge Baba Jan, hvilket betyder at oplysningerne om hans dagligdag er meget sparsomme .

Den Asiatiske Menneskerettighedsorganisation (AHRC) har fulgt sagen, men er blevet nægtet adgang til at snakke med Baba Jan. Der kan dog gennem andre kilder bekræftes, at såvel politiet som den militære efterretningstjeneste har været en del af den løbende tortur.

Før Baba Jan i april blev flyttet til et nyt fængsel på toppen af et bjerg, hvor temperaturen konstant er minusgrader, modtog han en sidste omgang tæsk, som brækkede både fingre, tæer og hænder. Ligeledes blev han barberet skaldet, som en ydmygelse. Baba Jan er stadig nægtet adgang til lægehjælp i strid med pakistansk lovgivning.

Labour Party Pakistan anmoder derfor om international solidaritet med de pakistanske kammerater. Første skridt er i høj grad at sprede oplysningerne om Baba Jans og hans kammeraters situation. Målet er at lægge pres på den pakistanske regering for at give adgang for menneskerrettighedsorganisationer til at besøge ham.

Derfor opfordres der også til at sende breve til de pakistanske myndigheder for at lægge direkte pres.

Yderligere informationer og link til standard brev og mailadresser kan findes på hjemmesiden: http://www.europe-solidaire.org/(engelsk)

SAP’s Forretningsudvalg, 11.maj 2012

Namninsamling till stöd för de fängslade aktivisterna.

Intressant?
Läs mer: Internationalen, Europe-Solidaire, International Viewpoint, Asia Left Observer,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , ,

Advertisements