Afslør krigsmagernes beskidte tricks og forsvar det frie internet

Efter oktoberrevolutionen i Rusland 1917 offentliggjorde bolsjevikkerne alle de hemmelige traktater og det udenrigspolitiske spil, som zaren havde spillet med de europæiske stormagter. I 1972-1974 førte Watergate-skandalen og afsløringerne af præsident Nixons beskidte tricks imod politiske modstandere til præsidentens afgang i unåde, sammen med en varigt nedsat folkelig tillid til den amerikanske regering.

Med organisationen Wikileaks og dens seneste afsløringer af bl.a. USA’s internationale diplomatiske korrespondance er alverdens regeringer igen kommet under pres – eller i hvert fald deres indbyrdes relationer og rænkemageri. Bestyrtet påstår de, at afsløringerne bringer agenter og kilder i fare, mens det reelt handler om, at det netop er regeringerne selv og deres internationale maskespil, der er blevet ydmyget.

Det frie internet har givet helt nye muligheder for en udvidet og kritisk offentlighed, der naturligvis gerne vil kigge deres regeringer i kortene. Det netbaserede Wikileaks har gennem længere tid bygget sig op som et sted, hvor såkaldte whistleblowers anonymt kunne lække oplysninger om kontroversielle forhold – f.eks. om islandske pengemænd eller krigsførelsen i Afghanistan. Selv om skiftende regeringer og magthavere har været
rasende, har Wikileaks hidtil kunnet fortsætte uhindret.

De to sidste ugers begivenheder har imidlertid til dels ændret situationen – i en grad, så det af nogle er blevet udråbt til den første globale informationskrig. Med den seneste salve af afsløringer har Wikileaks stået for sit hidtil voldsomste angreb, der bl.a. har fået fremstående amerikanske politikere til at true Wikileaks-stifteren Julian Assange med likvidering og dødsstraf. Undervejs er hovedpersonen Assange selv kommet under anklage for voldtægt og overgreb mod to svenske kvinder, hvilket naturligvis har fyret godt op under mediestormen.

Der er mange aspekter i debatten, og der behov for en klar venstrefløjsstemme. For det første er der tale om en kamp om det åbne samfund, og at offentligheden via nettet nu kan få indsigt i det hidtil hemmeligholdte diplomati. En lukket verden, der uden tvivl har godt af offentlighedens rensende lys. Med nettet er det blevet langt lettere at nå ud med informationer, der før var forbeholdt de få.

For det andet udspilles kampen nu omkring det frie internet, der i en digital tidsalder er blevet helt afgørende for offentligheden. USA’s regering er ikke glade for afsløringerne og har sat et massivt pres på internettets infrastruktur, der i stor grad er på private hænder. Internationale betalingsgiganter som Paypal, Amazon og Mastercard er én for én bukket under for presset og har lukket for pengeoverførsler til Wikileaks. Alt imens f.eks. Ku Klux Klan og racistpartier (ligesom alle andre) stadigvæk uhindret kan benytte deres betalingstjenester.

Uanset hvad man mener eller tror om personen Julian Assange og hans mulige kvindesyn, ledelsesstil etc, må det frie internet forsvares. Heldigvis er kampen allerede i gang. En udbrydergruppe kaldet OpenLeaks har således allerede set dagens lys, ligesom der også findes flere andre whistleblowersites – og flere vil komme til efterhånden. I solidaritet med Wikileaks er der over alt skudt såkaldte mirrorsites eller spejlinger op, der bidrager til at gøre presset mindre på Wikileaks egen hjemmeside. Herhjemme har både enkeltpersoner, men også f.eks. Politiken og it-fagforbundet PROSA oprettet spejlsider og gjort Wikileaks-oplysningerne søgbare for flere.

Det mest foruroligende ved hele affæren er derfor ikke de faktiske afsløringer, som Wikileaks denne gang har stået for. Det mest foruroligende er de reelt retsløse tilstande, der hersker omkring internettet. Én ting er mordtrusler fra fanatiske og højredrejede amerikanske politikere mere eller mindre tæt på magtens centrum – en anden ting er de dagligdags og højst håndfaste problemer med overhovedet at bevare sin hjemmeside på nettet, hvis forskellige private serviceleverandører føler for at smide en ud. Navnlig uden varsel, og uden anden begrundelse end at man overtræder deres forretningsregler, som de i øvrigt til enhver tid selv kan ændre.
Med tanke på fremtiden er det betegnende, at mens regeringspartierne kun har haft foragt til overs for Wikileaks, var Enhedslisten tidligt ude med støtte, mens Radikale og SF advarede mod at undergrave informationsfriheden, men også imod en konflikt i cyberspace uden for kontrol. Socialdemokraterne har omvendt været pinligt tavse.

Som organiserede socialister er vores opgaver fremover som følger:
– Støtte op om udbredelsen af de afsløringer, som Wikileaks står for, bl.a. ved at bruge dem aktivt til at afsløre dansk følgagtighed over for USA etc.
– Udbrede solidariteten med Wikileaks, herunder arbejde for flere spejlinger af Wikileaks-siden
– Forsvare Wikileaks og enhver anden organisations ret til at sikre steder, hvor whistleblowere får mulighed for anonymt at lække oplysninger om magthavere
– Arbejde for, at Julian Assange sikres beskyttelse imod de alvorlige dødstrusler fremsat af ledende amerikanske politikere – herunder arbejde for, at Folketinget tilbyder Assange asyl i Danmark
– Arbejde for, at Julian Assange sikres en fair retssag, hvis der viser sig at være hold i anklagerne om seksuelle overgreb – herunder at Assange ikke udleveres til USA, der vil have fat i ham på grund af helt andre ting
– Arbejde for et frit internet, der ikke er prisgivet private og kommercielle interesser, dvs. sikret som en arena, hvor enhver skal kunne udtrykke sig og dermed bruges til at styrke demokratisk indsigt og kontrol

SAP’s forretningsudvalg, 17. december 2010

Intressant?
Borgarmedia: SVD1, 2, DN1, 2, EX1, 2, AB, HD, VG, IDG1, 2, 3,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , , ,

Advertisements