Solidaritet med kvinderne i den revolutionære proces

1. De bevægelser, der fjernede Ben Ali og Mubarak fra magten, gjorde en ende på Gaddafi-diktaturet i Libyen, har udfordret Assad i Syrien i næsten et år, og har påvirket hele den arabiske region, er alle dele af en proces, der har markeret en reel omvæltning i regionen. De viser styrken af befolkningens forhåbninger om værdighed, demokrati og økonomisk og social retfærdighed.

2. Det er derfor logisk, at kvinder, der er berørt af den økonomiske krise på bestemte måder, og hvis rettigheder i en række lande i regionen er særligt undertrykt, er til stede, aktive i eller endog ledende i disse bevægelser. I en række lande er kvinder trådt frem som ledende talspersoner for disse bevægelser, i Tunesien, Egypten, selv i Yemen.

3. Kvinder deltog fra starten i disse bevægelser på de måder, som var naturlige for dem i deres samfund, og det har udviklet sig, efterhånden som bevægelsen voksede. I mange tilfælde var det i kraft af kvinderne deltagelse, at disse bevægelser har overvundet de traditionelle barrierer mellem mænd og kvinder, som det er blevet understreget i de store mobiliseringer, der førte til Mubaraks fald – på Tahrir-pladsen, i forhold til lige rettigheder, og i forhold til frihed fra sex-chikane.

4. Som et resultat af kvindernes traditionelle rolle i alle patriarkalske klassesamfund er der en tendens til at udelukke kvinder fra politiske bevægelser – især når den første etape af massiv folkelig mobilisering er forbi. Dette antager særlige former i kraft af den traditionelle religiøse ideologi i en sammenhæng, hvor fundamentalistiske strømninger er på offensiv i alle religioner, og i alle de lande, hvor islamistiske strømninger for nylig har vundet valget.

5. I disse lande, hvor autoritære og korrupte regimer er blevet væltet af folkelige bevægelser, vinder partier, der præsenterer sig selv som islamiske, af forskellige årsager: fordi de ser ud til at være en ny kraft fri for bånd til det tidligere regime og meget kritiske over for korruption, og fordi de var ofre for det tidligere regime og stod for modstand mod det. Faktisk kan selve den religiøse overbevisning være et motiv til at gøre modstand. Samtidig er der en reel mangel på nogen form for progressivt, venstreradikalt alternativ, ikke mindst fordi alle disse partier blev undertrykt af de tidligere regimer.

6. På baggrund af deres deltagelse i den almindelige bevægelse går kvinder, troende eller ej, til modstand mod specifikke kvindefjendske tiltag, såsom jomfru-test i Egypten, som er inspireret af nogle af de religiøse kræfter. Protesten mod politiets sexistiske angreb på kvinder førte til en større mobilisering og en kvindedemonstration i Egypten.

7. I nogle lande i regionen som Tunesien og Egypten har der historisk eksisteret særlige feministiske strømninger. De står nu over for en udfordring med at skabe en stærk og organisk forbindelse til de overvejende unge kvinder, der var i spidsen for den almindelige bevægelse, og som i dag går til modstand mod angreb på kvinder.

8. Vores opgave er at deltage i opbygningen af solidaritet og knytte kontakter til de kvinder, der modsætter sig angrebene på kvinder, til nye eller allerede eksisterende feministiske strømninger, såvel som aktive kvinder i særlige miljøer, såsom fagbevægelsen, gennem de relevante bevægelser og strukturer i vores lande.

9. Ved at udbrede kendskabet så bredt som muligt, til disse grupper og bevægelser af kvinder vil vi både bidrage til at styrke deres stemme også i deres egne lande, og vise at den revolutionære proces i den arabiske region faktisk er en frigørelsesproces, på trods af de modsætninger, der findes. Denne proces må ikke fraviges ved at bruge religionen på en reaktionær måde. Solidaritet med kvinderne i denne region og forsvaret af deres rettigheder, især fra feminister i andre lande, er meget vigtige i denne henseende.

10. Vi udtrykker vores solidaritet og støtte til de kvindelige ofre for fysisk undertrykkelse, vold og tortur, som så mange kvinder har lidt under og er døde af, i dag især i Syrien. Vi bekræfter vores solidaritet med kvinderne i den revolutionære proces, og står sammen i den fælles kamp mod kvindeundertrykkelse.

Denne solidaritetsudtalelse med kvinder i den arabiske region blev vedtaget på det årlige ledelsesmøde i Fjerde Internationale den 28. februar 2012. Oversat fra International Viewpoint af Karina Skov för Socialistisk Information.

Intressant?
Bloggat:
Borgarmedia: DN1, 2, 3, SVT1, 2, 3, SVD1, 2, 3, SR, GP1, 2, AB, HD,
Läs även andra bloggares åsikter om Arabiska revolutionen, Jämställdhet, Kvinnokamp, Mubarak, Ben Ali, Kvinder, Sex-chikane, Tharir, Egypten, Tunisien, Libyen, Syrien, Samhälle, Politik