Jagten på den historiske Lenin

Lars T. Lih
”Lenin”
Solidaritet

Solidaritet har i maj udgivet bogen ”Lenin” af den canadiske forfatter, Lars T. Lih. Bogen bygger på nye studier, der sætter Lenin ind i sammenhæng med såvel den internationale socialistiske arbejderbevægelse som det russiske samfund.

Studierne bygger blandt andet på arkivmaterialer, der blev tilgængelige efter Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne.

Bogen er i modsætning til de ofte standardiserede fortolkninger af Lenin. Den er et glimrende eksempel på, at tingene skal ses i deres historiske sammenhænge, i stedet for at hæve Lenin op og dyrke ham eller fordømme ham på dit og dat. På den måde er bogen godt befriet fra, hvad Lenin – ganske uretfærdigt – er blevet udsat for især fra borgerlig, stalinistisk og anarkistiske sider. Ganske befriende kan der blot læses videre.

Ikke som broderen

Bogen er spændende, letlæst og absolut ikke kedelig. Hele Lenins slægt beskrives. Dramatiske begivenheder påvirker den unge Vladimir Iljitj Uljanov, ikke mindst henrettelsen af hans storebror for at deltage i et attentatforsøg mod zaren i 1887.

Henrettelsen af storebror Alexander gjorde selvsagt et voldsomt indtryk på den 17-årige Vladimir Iljits. Den kom også til at påvirke hans begyndende politiserings retning. Som bogens forfatter skriver: ”Vi kan se for os, hvordan Vladimir taler til sin bror, martyren, i vendinger som disse: Nej, Sasja, vi opnår ikke politisk frihed ved at spilde vores liv i meningsløse forsøg på at skræmme regeringen til at komme med indrømmelser. Der er en anden vej: En storslået national kamp, hvor arbejderne i byerne vil lede det netop opildnede folk. Det kommer til at virke, Sasja! Det er garanteret af den største socialist af dem alle, Karl Marx”.

Bogen følger Lenin tæt gennem hele hans liv både personligt og det han skrev, hans politiske analyser og ”hvad må der gøres”, som også er en bogtitel fra ham.

Lenins vision

Den unge Uljanov foretog sine marxistiske analyser af udviklingen af den russiske kapitalisme. Han uddrager følgende i stærk koncentreret form: ”Når fortroppen af denne klasses repræsentanter tilegner sig den videnskabelige socialismes ideer samt forestillingen om den russiske arbejders historiske rolle; når disse ideer vinder større udbredelse; når levedygtige organisationer er blevet skabt af de arbejdere, der transformerer arbejdernes for øjeblikket ukoordinerede økonomiske krig til en målrettet klassekamp, så vil den russiske arbejder, nu ophøjet til leder af alle demokratiske elementer, omstyrte absolutismen og det det russiske proletariat (side om side med proletariatet i alle lande) gennem åben og direkte politisk kamp til den sejrrige kommunistiske revolution”.

Det blev formuleret af Lenin – gengivet koncentreret af forfatteren – i 1894, og var politikken de næste 30 år, det vil sige indtil hans død i 1924. Det betød ikke, at han ikke ændrede på noget af indholdet, f.eks. hans noget abstrakte formel ”arbejdernes og bøndernes demokratiske diktatur”. En formel, han fastholdt i en del år. Omfattende studier af bondeklassen eller rettere -klasserne førte ham væk fra den, ligesom udviklingen i Rusland krævede andre svar.

Med Lenins berømte aprilteser fra 1917 var parolen i såvel teori som praksis droppet, og han tilsluttede sig nærmest de analyser og formuleringer, som Trotskijs kom med efter 1905-revolutionen i bogen ”Resultater og fremtidsudsigter”.

Lenin og historiens gang

Som bekendt lykkedes revolutionen i Rusland, men revolutionære opstande og revolutioner andre steder i Europa blev knust. Tilbage stod Rusland, hvor revolutionen overlevede, trods borgerkrig og militære interventioner fra adskillige landes hære. De fejlslagne revolutioner de andre steder fik alvorlig betydning for den russiske revolution.

Lenins bekymring for bolsjevismen i sine sidste sygdomssvækkede år havde tre kilder: Den internationale kapitalisme, den ”småborgerlige” bondestand og det ”sovjetiske bureaukratis” tvivlsomme loyalitet. Men disse kilder svækkede ikke hans tro på fremtiden.

Alle Lenins vigtigste skrifter omtales i bogen og placeres ind i den sammenhæng, de skrevet i. Bogen følger hele dramaet i Lenins liv fra lykkelige stunder, over fængslinger til revolutionerne. Bogen er absolut værd at læse, ikke mindst for nye generationer af socialister. Den stiller Lenin på benene og placerer ham som den historiske Lenin.

Ursprungligen publicerad i Socialistisk Information.

Intressant?
Läs mer: Modkraft1, 2, ESSF, John Molineux, ISR, New Socialist, Socialist Alternative, Socialist Review,
Borgarmedia: DN1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, AB1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, SVD1, 2,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , , ,

Advertisements