Holland: Den socialistiske fremgang forduftede

Valget i Holland den 13. september var en sejr for det socialdemokratiske Arbejderparti og det liberale VVD, som nu danner regering sammen. Socialistpartiet, som var spået en stor fremgang, endte med det samme antal mandater som sidst. Fra Amsterdam forklarer Bertil Videt, hvad der gik galt.

Bertil Videt kommer fra Danmark, men har boet en årrække i Holland og følger tæt den politiske udvikling. Han var direktør for det Internationale Institut for Forskning og Uddannelse i Amsterdam 2007-2010. Vi spurgte ham, hvorfor det gik så dårligt for SP.

– Meningsmålinger gav på et tidspunkt det Socialistiske Parti (SP – Socialistische Partij) helt op til 30 procent. Så i forhold til det var det et meget dårligt resultat. Men partiet har stadig omkring 10 procent af stemmerne, så i forhold til andre venstrefløjspartier i Europa er det ikke så ringe endda.

– Men forventningerne var høje, da partiet i en periode så ud til at blive det største parti, og partiets kampagne handlede meget om at være parat til at gå i regering. Temaet var ”Roemer eller Rutte”, dvs. om lederen af SP eller lederen af det liberale VVD skulle være Hollands næste statsminister.

Er SP rykket til højre, ligesom SF?

– Ja, politisk rykkede SP til højre for at vise, at de er regeringsduelige og henvist også til SF i Danmark som et eksempel på, at et socialistisk parti kan være regeringsalternativ. For eksempel opgav SP sin hidtidige konsekvente modstand mod at hæve pensionsalderen fra 65 til 67, nu skulle det blot indføres over længere tid. Alle partiets principper var åbne for forhandling i en kommende regering, var budskabet.

– Det blev altså sværere og sværere at se forskellen mellem det socialdemokratiske Partij van de Arbeid (PvdA) og SP, og samtidig har PvdA fået en ny leder, Diederik Samsom. Han har lagt en mere venstredrejet linje og er gået kraftigt til angreb på SP, godt hjulpet på vej af de borgerlige medier.

– Ret pludseligt efter sommerferien kom der et tidspunkt, hvor PvdA og SP blev lige store, og siden overhalede har socialdemokraterne tiltrukket flere af dem, der tvivlede. Man kan sige, at SP har forsøgt at lancere sig som det rigtige socialdemokrati, men folk endte med at foretrække den ægte vare.

Er der stor frustration nu blandt medlemmerne i SP?

– Der vil komme et stort internt opgør. Hvad det ender med, tør jeg ikke spå om, men der har været kritiske røster på SP’s venstrefløj.

Det lyder på mange måder som noget, der ligner SF’s udvikling. Men hvor ligger SP politisk, hvis man sammenligner med Enhedslisten og SF i Danmark?

De ligger tættere på SF, men det er det eneste parti til venstre for socialdemokraterne, så alle på venstrefløjen støtter SP. Der er ret store modsætninger internt i partiet, med progressive folk, der ligger længere til venstre end partiledelsen. I det sidste halve til hele år har partiet markeret sig som regeringsdueligt og forsøgt at distancere sig fra sin maoistiske fortid – på godt og ondt.

Hvad var de vigtigste temaer i valgkampen?

EU har spillet en ret stor rolle, især spørgsmålet om finanspagten, mens indvandrerdebatten ingen rolle spillede denne gang. Men det vigtigste var den økonomiske politik, spørgsmålet om at komme ud af krisen.

Gert Wilders højrepopulistiske parti gik kraftigt tilbage. Hvorfor?

– Nu handler det om økonomise krise. Wilders vælgere er gået til VVD, fordi de Liberale fremstår som økonomisk ansvarlige, selv om de har siddet på magten i de sidste par år og lavet nedskæringer. Og selv om valget kom, fordi Wilders trak sin støtte til den liberale regering, da den fremlagde en spareplan for at imødekomme EU’s budgetkrav, så er Wilders og hans parti utroværdige, når det gælder velfærdsspørgsmål – akkurat som Dansk Folkeparti.

Hvad vil der nu ske? Kommer der en regering med Arbejderpartiet og de Liberale, og hvordan ser du chancerne for, at den kan klare sig?

– Det er den eneste mulighed, eftersom de Liberale ikke vil have Wilders som støtteparti igen. Det parlamentariske billede er mere mudret end i Danmark, med flere enkeltsagspartier. For eksempel et parti for ældre (50+), et dyrevelfærdsparti, og et ortodokst kristent parti. Men den kommende regering bliver med PvdA og VVD, muligvis også et eller to midterpartier. De to store partier har siddet i regering sammen før, og gør det i flere provinser.

– De vil kunne enes om en ”ansvarlig” økonomisk politik, men PvdA vil få et troværdighedsproblem, fordi de i valgkampen har lagt sig tæt på SP. Hvis man skal spå om fremtiden, vil SD komme til at betale en høj pris for regeringssamarbejdet, og SP vil få et godt valg næste gang.


De største partiets mandattal. I parentes forskydning i forhold til sidste valg. 

VVD (liberale) 41 (+ 10)
PvdA (soc.dem.) 38 (+8)
PVV (Wilders) 15 (-9)
SP (socialister) 15 (0)
CDA (kons.) 13 (-8)
D66 (soc.liberale) 12 (+2)

Åge Skovrind/Socialistisk Information

Intressant?
Media: Kildén & Åsman, DN1, 2, 3, 4, SVD1, 2, 3, GP1, 2, 3, 4, 5, Röda Malmö,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , , , , , , , ,

Advertisements