Stop Israels stats-terrorisme

Onsdag den 21. november eksploderede en bombe i en bus i Tel Aviv, og Israels faste allierede USA var hurtig til at fordømme bombningen som et terrorangreb. Til gengæld kom der ingen fordømmelse af Israels angreb mod Gaza, som startede to uger inden busbomben. Tværtimod. Både USA og den danske regering – i form af udenrigsminister Villy Søvndal – fremhævede derimod Israels ret til at ”forsvare sig selv”.

Allerede den 8. november startede Israel sin nye offensiv med et flyangreb mod flere områder i Gaza, hvor et af de første ofre var en 13-årig dreng, der spillede fodbold med sine venner udenfor sit hjem. I de følgende dage blev mindst en halv snes andre civile palæstinensere i Gaza dræbt (siden er dette tal nået op omkring 150) og mindst hundrede sårede ved de israelske angreb. Samtidig blev en række medlemmer af de palæstinensiske forsvarsstyrker ramt – og onsdag den 14. november blev det palæstinensiske Hamas-styres militære chef myrdet ved et målrettet raketangreb. Israels forsvarsminister Barak erklærede samme dag, at disse angreb markerede ”begyndelsen, ikke afslutningen, på Israels militære operationer.”

Disse operationer, hvor de mest avancerede militærfly – både bemandede og ubemandede droner – angriber massivt og målrettet med store civile ofre, kan ikke betegnes som andet end stats-terrorisme. Når Israel er i stand til fra luften at ramme en udvalgt enkeltperson, vil det også være i stand til at undgå at ramme tilfældige civile, men det har Israels regering ikke valgt. Denne terrorisme skal stoppes.

Israels regering har flere formål med at starte en militær offensiv mod Gaza netop nu. Det ene er, at skabe frygt og opgivenhed blandt de halvanden million palæstinensere, der lever i Gaza, hvor de reelt er spærret inde med lukkede grænser mod både Israel og Egypten. Det er forhold, der gør, at der løbende opstår udbredt mangel på bl.a. mad og vand. Et andet formål er at svække palæstinensernes militære forsvar af Gaza, som af FN er anerkendt som et selvstyreområde.

Det tredje formål, som næsten aldrig nævnes i verdens massemedier, er at offensiven skal få befolkningen i Israel til at glemme den sociale nød og elendighed i landet selv og støtte regeringen ved valget til Israels parlament om to måneder. For kun godt et år siden – i sommeren 2011 – oprettede tusinder af indbyggerne teltlejre på pladserne i Israels byer, og hundredtusinder gik i demonstrationer med krav om stop for regeringens nyliberale politik og krav om genopbygning af en velfærdsstat. I den forbindelse blev også kravet om nedskæring af militærudgifterne fremført. Svaret fra regeringen kom hurtigt og klart: ”Nedskæringer på militæret er ikke på regeringens dagsorden.”

Konsekvenserne af den nyliberale politik i Israel er voldsomme og tydelige i det israelske samfund: Arbejdsløsheden er steget, tusinder er blevet hjemløse, og samtidig er rigdommen vokset for et lille mindretal: I dag sidder de 18 rigeste familier på mere end halvdelen af produktionen og knap halvdelen af den årlige profit i landet. Det er dette klassesamfund, Israels militær er sat til at forsvare.

Israels økonomi er i de seneste år blevet åbnet mere for verdensmarkedet. Det betyder, at landet ikke kun er afhængigt af de store økonomiske tilskud fra USA, men også er blevet mere afhængigt af privat, udenlandsk kapital. Det gælder ikke mindst i de besatte områder og især i bosættelserne, selv om FN gentagne gange har fastslået, at disse bosættelser er et brud på folkeretten.

Her er også placeret flere milliarder fra danske virksomheder. I en ny opgørelse har organisationen DanWatch, der undersøger danske virksomheders etiske adfærd, dokumenteret følgende: De 10 største danske pensionskasser har investeret 1,1 milliard kroner i virksomheder, der bidrager til at opføre og drive ulovlige israelske bosættelser, og de 8 største danske investeringsforeninger har investeret et lignende beløb. Samtidig har en række kommuner, bl.a. Københavns Kommune, via deres bankforbindelse foretaget lignende investeringer.

Våbenhvilen mellem Gaza og Israel, der trådte i kraft onsdag 21. november, er en lettelse for de mange indbyggere i Gaza, der i dagevis har været udsat for massive angreb fra Israels militær – ikke mindst fra fly, som palæstinenserne ikke har noget reelt forsvar imod.

Samtidig er våbenhvilen alene ingen løsning, men kun et pusterum. Det er afgørende, at denne pause i den militære kamp bruges til en politisk offensiv for at sikre rettighederne for det palæstinensiske folk – som samtidig er en støtte for de mange indbyggere i Israel, som ønsker både fred og bedre levevilkår. I Danmark betyder det, at disse krav skal rettes til regeringen:

• stem for at Palæstina anerkendes som fuldgyldigt medlem af FN
• støt kravet om, at Gazas isolation ophæves
• støt kravet om, at Israel opgiver bosættelserne i de besatte områder
• støt kravet om, at muren mellem Israel og Vestbredden rives ned
• stil krav om, at Israels særlige samarbejds- og samhandelsaftale med EU ophæves
• forbyd danske investeringer i de besatte områder med en kort frist for, at de nuværende investeringer afsluttes

Støt kampen for et frit og demokratisk Palæstina!

SAP’s Forretningsudvalg, den 23. november 2012

Intressant?
I media: SVD1, 2, GP1, 2, 3, AB,
Läs även andra bloggares åsikter om , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Advertisements