Enhedslistens Pernille Skipper om sociala rörelsers betydelse

På sidste årsmøde lærte jeg nogle meget særlige mennesker at kende. De kommer fra Svendborg, og de havde for et år siden lige startet et spritnyt initiativ med det mærkværdige navn ”Syg i svendborg”. De var gået sammen om at kræve en mere anstændig behandling fra Svendborg Kommune og en mere anstændig behandling af sygemeldte i det ganske land. Det affødte, at de modtog Græsrodsprisen her på vores årsmøde sidste år, og det var der, jeg fik mødt dem første gang.

Syg i Svendborgs rungende nej

Siden dengang på sidste årsmøde har de stået på den samme plads i Svendborg hver evig eneste lørdag. Helt stilfærdigt, men stædigt og synligt. De har protesteret uge efter uge, og de er nu ikke længere et spritnyt græsrodsinitiativ. De er et konstant pres på det lokale byråd og jobcenter og på den asociale politik, som efterlader sygemeldte borgere uden indkomst.

De er en fast modstand mod ideen om, at syge borgere og mennesker med handicap kan blive raske og rejse sig fra kørestolen, hvis bare man vifter en check foran næsten af dem eller presser dem nok på levebrødet.

Og selvom protesterne i Svendborg går under overskriften ”En stille protest for anstændighed” er de er et konsekvent og rungende nej til, at sygemeldte og mennesker med handicap skal holde for, når der skal findes penge til den slukne statskasse i regeringens førtids- og fleksjobreform.

Inspirerende politisk bevægelse

Jeg har besøgt ”Syg i Svendborg” på Centrumpladsen – som omdøbes til Anstændighedens Plads om lørdagen – flere gange, siden de besøgte os her i hallen for et år siden, og jeg er altid blevet mødt med åbne arme, venlighed og frem for alt: Mod.

Det er mennesker, som for nogens vedkommende kæmper på fjerde år, tiende arbejdsprøvning og 70sindstyvende lægebesøg for at kunne få anerkendt, at de ikke kan knokle lige så hårdt som gennemsnittet.

Den slags kræver et helt særligt mod. Og de har været en inspiration for mig og mange andre lige siden sidste årsmøde.

Jeg fremhæver Syg i Svendborg, dels fordi jeg er kommet til at holde meget af mange af dem, men også fordi de er et pragteksemplar på det, der skal til, hvis det skal lykkes at trække den her regering til venstre! Almindelige mennesker, der oplever spareøvelser på egen krop, siger fra, stiller op og kræver forandring – det er handling, det er politisk bevægelse!

Kampen skal også foregå uden for Folketinget

Med denne udtalelse, jeg egentlig står her for at fremlægge, slår vi fast, at det er den form for aktivisme, vi vil skabe.

Vi siger klart, at vi godt ved, at vi ikke kan sikre den solidariske vej ud af krisen med vores 12 mandater i Folketinget alene. Vi kan ikke få regeringen til at dreje til venstre af egen kraft. Vi har brug for mennesker, som dem fra Anstændighedens Plads i Svendborg.

Derfor er det naturligt, at vi inviterer til samarbejde om de krav, som vi vil tage med til en finanslov, og det er naturligt, at aktivister, organisationer og andre græsrødder får indflydelse.

Vi accepterer ikke forringelser

Men vi siger også klart, at vi ikke ligger stemmer til hvad som helst. Der er reformer og forhandlinger, der skal klares på vejen til finanslovsforhandlingerne.

Og apropos finansloven; jeg kan love, at vi ikke er typerne, der kommer og klarer opvasken, hvis vi ikke er inviteret til middagen.

Trusler om valg, Pia Kjærsgaard eller Lars Løkke får ikke Enhedslisten til at ryste i bukserne. Det får ikke os til at lægge stemmer til forringelser af den fælles velfærd. Nej, der er ingen i Enhedslisten, der bukker under for bøllemetoder.

Det budskab er blevet leveret mange gange fra denne talerstol i løbet af weekenden. Det er der vist ingen grund til, at jeg uddyber nærmere.

Vi har brug for jer:
Til gengæld vil jeg gerne sige meget klart:

Fra Enhedslisten til alle jer i skolebestyrelser og elevråd, til faglige klubber og toppen af LO, til lokale miljøinitiativer og store klimaorganisationer, til retshjælpsforeninger og internationale menneskerettighedsorganisationer og til ”Syg i Svendborg”:

I var afgørende for, at vi fik en ny regering, og vi har brug for jer, hvis det også skal føre til en ny politik.

Intressant?
Läs även andra bloggares åsikter om Enhedslisten, Pernille Skipper, Folkrörelser, Sociala rörelser, Utomparlamentariskt arbete, Vänstern, Danmark, Arbetarklassen, Facket, Arbetarkamp, Samhälle, Politik

PS. Jag skymtar förbi i ett svep över publiken i  filmen ovan med Pernille Skippers tal.