Förorts- och arbetarklassproblematik i Danmark ser ut som i Sverige

En artikel av Svend Vestergaard Jensen ursprungligen publicerad i den danska vänstertidskriften Socialistisk Information om Danmarks motsvarighet till utanförskapsbegreppet. Om hur ”låtsaslösningar” stigmatiserar istället för löser och om hur regeringen (i Danmarks fall en socialdemokrat-vänsterpartiregering) i huvudsak tar från fattiga och ger till rika. Det danska exemplet visar att det inte går att lita på socialdemokratin. Inte heller på ett vänsterparti som sätter sig i knät på socialdemokratin för att få sitta i regering.

Svensson

”Ghetto”: Fortsat stempling af boligområder

Regeringen foreslår nye ekstra kriterier for, hvordan man definerer belastede boligområder, men der er ingen kritik af selve eksistensen af ghetto-listerne eller af begrebet ”ghetto”.

Ghetto-stemplet stigmatiserer de mennesker, der bor i såkaldte socialt udsatte boligområder og skræmmer folk væk, som godt kunne tænke sig at bo her. Desuden betyder det, at ressourcestærke familier og personer flytter fra områderne.

”Ghetto”-listen blev indført af Lars Løkke Rasmussens regering tilbage i 2010, og begrebet er siden uhæmmet blevet overtaget af medierne.

Nyt udspil

Det nye udspil bygger på også at inddrage økonomi og uddannelsesniveau for beboere i et givent område. Udspillet er lanceret som ”Udsatte boligområder – de næste skridt”. I dag er der 33 områder på den såkaldte ghetto-liste. Listen bygger på andelen af indvandrere, kriminalitet og arbejdsløshed. Med udspillets nye regnemetoder reduceres antallet af boligområder på ghetto-listen fra 33 til 29 områder.

Stemplet som ghetto har en dobbelthed i sig. Dels som en negativ stempling, dels som en mulighed for økonomisk og social støtte til området i form af projekter. Men denne hjælp kunne sagtens fås uden, hvis den politiske vilje var til stede. I stedet burde man fokusere på de sociale problemer, der er i disse boligområder.

Disse problemer vil næppe blive mindre med kontanthjælpsreformen, som regeringen snart vedtager med de borgerlige, men også med det nyeste forlig i forhold til de arbejdsløse, når udfaldstruede efter en arbejdsløshedsperiode i mere end to år må klare sig for 60 procent af dagpengesatsen, for forsørgere for 80 procent.

Regeringens nye udspil stempler fortsat boligområder som ghettoer og bekræfter, at de mener det samme som VKO-regimet, der oprindelig lavede listen. Regeringen burde i stedet ophæve dette begreb og påbegynde løsningen af de problemstillinger, der måtte være i disse områder. Et arbejde mange mennesker i forvejen er involveret i – frivillige som professionelle – for at få boligområderne til at blive bedre.

VK-retorik 

Regeringens nye udspil gør hverken til eller fra, mener Fadi Kassem, der er klubleder i Gellerup Planen i Aarhus:

”Det fastholder ghettoer, men piller ikke ved problemerne, men fastholder situationen. Der synes ikke at være nogen forståelse for fremmede kulturer. I regeringens tænketank angående integration er der ikke en eneste udlænding. Det medfører, at folk her f.eks. ikke vil være en del af samfundet på grund af denne stempling. Kort sagt bekræfter og fastholder regeringens nye udspil den eksisterende situation i disse områder. Og måske falder der nogle økonomiske midler af til det, jeg kalder integrationsindustrien. Det beskæftiger folk, men det forandrer intet,” siger han til Socialistisk Information.

Beboerrådgiver Solveig Munk fra Aarhus er enig:

”At der overhovedet bliver lavet en sådan ghetto-liste er respektløst. Det stigmatiserer de mennesker, der bor der. I stedet burde man se på de sociale problemer, der er. I Gellerup skal nogle boligblokke rives ned. En del lejere har fået en opsigelse pr. 1. juni 2014, altså et års opsigelse. Akutboliger må de godt søge, men nogle bestemte boliger må de ikke. Det er igen en stempling af et helt boligområde. Og det stempler folk, der bor i Gellerup Planen. Der er også protester. Beboerne er gået i pressen med ”ingen vil ha’ os!”

Sollveig Munk mener, at den socialdemokratiske boligminister Carsten Hansen i virkeligheden udvider ghetto-begrebet ved at indføre flere parametre, selv om han oprindeligt havde på sit program, at han ville afskaffe ghettoer.

”Alene at kalde nogle boligområder for ghettoer betyder, at folk ikke flytter dertil. Hvorfor bygger en rød regering videre på Venstre og Konservatives retorik? Det er meget usolidarisk overfor en masse mennesker. Det er også en undskyldning for at dække over de sociale problemer, der er. Ved at gentage ghetto-retorikken skøjter man hen over de mange mennesker, der bor her, og deler samfundet op i gode og dårlige mennesker”, siger Solveig Munk.

Svend Vestergaard Jensen

Intressant?
Media: SVD1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, SR1, 2, 3, 4, 5, Kildén & Åsman,
Läs även andra bloggares åsikter om Utanförskap, Ghetto, Rättvisa, Välfärd, Boligområder, Bostadsområden, Förorter, Fadi Kassem, Solveig Munk, Danmark, Sverige, Klass, Arbetarklass