Idag går miljontals greker ut i protest mot sociala nedskärningar och privatiseringar. Mer konkret protesterar man mot EU:s tvångströja mot Grekland där EU kräver försämringar för arbetare och vanligt folk i landet:
En ordre er udgået fra Bruxelles, fra EU Kommissionen. Offentligt ansatte i Grækenland skal gå ned i løn. Kommissionen vil ikke acceptere Grækenlands store statsgæld, og med det liberalistiske fundament, EU og den fælles valuta bygger på, er der kun én løsning: Arbejderne skal ned i løn, og den offentlige service skal beskæres. EU-ordren giver den græske socialdemokratiske regering med Papandreou som statsminister et problem. Den er lige kommet til magten på et valgløfte om ikke at indføre lønstop.
Men Papandreou ved godt, hvem der bestemmer. Han har netop ignoreret sit valgløfte og bebudet et lønstop i den offentlige sektor. Men lønstop er ikke nok for Kommissionen. Den har erklæret sig tilfreds i første omgang med Papandreous økonomiske redningsplan, men samtidig gjort opmærksom på, at lønudgifterne ikke bare skal fryses, de skal ned. Makker den græske regering ikke ret, står Kommissionen parat med milliardbøder.
20 ud af 27 lande havde i det senest opgjorte regnskabsår, 2008, et underskud, der er større end de Euro-tilladte tre procent af bruttonationalproduktet. Danmark er blandt de syv andre, men ingen er i tvivl om, at fra og med 2010 er den danske stat også blandt landene med for store underskud.
Grækenland har det største underskud og er derfor prøveklud for EU Kommissionens strategi med at overtage magten over landenes økonomiske politik. Med så udbredte underskud kommer turen snart til andre lande.
Den store statsgæld skyldes
- mange års nyliberalisme med store skattelettelser til de rigeste og til erhvervslivet
- redningspakkerne til bankern
- og de stigende udgifter og faldende indtægter på grund af arbejdsløshedenStaterne har et underskud, som er skabt for at redde kapitalisterne og deres profit, men EU’s og de fleste regeringers recept på at fjerne det er at lade arbejderklassen og folk afhængige af offentlige ydelser og service betale.
Med EU’s løndiktat kaster Kommissionen sig ind i kampen om, hvem der skal betale krisen: kapitalejerne eller arbejderklassen.
Den kamp er ikke afgjort i Grækenland. Allerede inden EU-diktatet var der strejker mod den økonomiske politik. Bønder har blokeret hovedvejene i tre uger, brandmænd og ansatte i skattevæsenet har strejket.
I kväll ska det bli massdemonstration, men landet är redan stoppat på grund av den stora 24-timmars- strejken bland statsanställda. En strejk bland flera den senaste tiden. Strejkerna inkluderar också tullare, skattmasar och andra liknande grupper. Flygplatserna är stängda, alla sjukvård utom akutvård har ställts in.
Intressant?
Läs även andra bloggares åsikter om Strejker, Tvångströja, Massprotest, Privatisering, Social välfärd, Social rättvisa, Fackförening, Grekland, Samhälle, Politik
Relaterat:
Pingback: Vad händer med euron? « Kildén & Åsman